PizGo

PizGo Midsommerdage 2017,1

PizGo, kalder vi os selv, og vi, ja det er Erik og Torben.
Vi startede med store stjernedrømme da vi var 12, og nu, 51 år efter, drømmer vi stadig, men mest fordi vi sover længere.
I løbet af de 51 år, fandt vi igen sammen, først i et kopiband, og senest i vores kreative duo, PizGo, hvor vi kun spiller og synger egne numre. Erik skriver sine poetiske og tænksomme sange på dansk, og Torben på det bløde engelske.

Da vores musik kommer helt nede fra rødderne – gerne lidt under – og det gælder for os om at finde roen – og bevare den – kalder vi vores egen blanding af country, vise, folk, tilsat en anelse rockrødder for “roe musik”.

Vi spiller akustisk, suppleret med et strejf Marshall forstærkning, på grund af hørelsen, og instrumenterne er guitar, dobro, mandolin, mundharpe, og de næb vi nu pipper med.

Pizgo