Vilkår for 2018 festivalen

En festival for songwriters og andre kunstnere
Også i 2018 er vores festival for kunstnere, der præsenterer noget, de selv har skabt. Musikere spiller musik, de selv har skrevet.

En non-profit festival
Festivalen bygger på frivillighed. Der er ingen entré og ingen honorarer. Vores økonomi kommer alene fra salget i cafeen og fra enkelte lokale sponsorer.

En DIY festival
Alle hjælper til med at få festivalen til at køre. Der er ingen servicefolk, du slæber selv dit grej. Til gengæld er der en fed fælles hjælpsomhed.

Artisterne får alligevel noget
Vi byder artisterne på noget mad, kaffe, kage og lidt drikkevarer.
Vi byder også på færgebilletten, bands skal køre samlet. Din øvrige transport kan vi desværre ikke betale.
Vi kan arrangere transport mellem færge og festival.
Vi er tilmeldt KODA, så artister kan få KODA-penge.

Program, lyd og lys
Vi lægger programmet. Vi mailer sammen om, hvornår det kan passe dig at komme på. Vi har lydanlæg og lys, vores lydfolk styrer din lyd. Vi har lidt forskelligt grej, du kan låne. Det aftaler vi i forvejen.

Overnatning
Vi kan i et vist omfang tilbyde dig gratis overnatning. Lokale stiller nemlig sommerhus, campingvogn, værelse etc. gratis til rådighed for festivalens artister. Fortæl os, om du har brug for overnatning.

Opslag musikere

30 juni & 1+2 juli 2017