Stormhat

stormhat

Lyt til Stormhat

Stormhat skriver danske sange om livet, samfundet og alt hvad der overhovedet rører sig – ofte med skæve, kantede, giftige og humoristiske vinkler.
Stormhat er på en gang både folket, poppet og rocket. Indflydelsen fra Fleetwood Mac og danske Bifrost på lydsiden og Allan Frost Jessings morsomme og legesyge tekster, der lægger sig i samme tradition som en vis anden Allan, kan Stormhat ikke løbe fra.
Og der er plads til både harmonika og rockguitar, hvilket også er med til at skabe bandets særegne lyd og stil.
Stormhat udgav i oktober 2017 EP’en ”Kun I Drømmen”. EP’en indeholder sangene ”Kun I Drømmen”, ”De Gi’r Hvad Vi Ta’r” og ”Marens Hul”. Disse er alle tre lidt mørke, men samtidigt humoristiske fortællinger.
I forbindelse med udgivelsen blev Sofie Ejegod ny forsanger, og med det nye og anderledes musikalske udtryk hun bragte med sig, blev også det tidligere navn Banqo skiftet ud med det nye Stormhat.
Stormhat er:
Allan Frost Jessing: Orgel, klaver, harmonika og banjo
Sofie Ejegod: Leadvokal
Thomas Larsen: Guitar
Brian ”Nuller” Hansen: Bas og bouzouki
Kenneth Nybo Pedersen: Trommer
Kirstine Frost Jessing: Bratsch og vokal