Festivalen 2019

Så er det lige om lidt!

Fra på fredag den 28. til søndag 30. juni 2019. Orø Midsommerdage Festival. Som en hyggelig cafe på en dejlig sommerdag. For hele familien, fredeligt, varmt, rart og gratis. Dejlig café med lave priser. Du må gerne tage madkurv med, drikkevarerne skal du købe i vores cafe. Det er vores eneste indtægtskilde. Kom og vær med.

Vi er på Hegnegården, Næsbyvej 28, Orø. Parkering for gæster ved indkørslen. Parkering for musikere bag bygningerne. Følg skiltene!

SIDSTE NYT: JONAS SCHOU AFLYSER, I STEDET KOMMER BO BECH REITOFT

Tre dage med sange, musik og fortællinger som alle er velkomne til at komme og opleve. I helt fantastiske rammer, midt i Orøs smukke natur – dejlige Hegnegården. Fint også for børnefamilier.

På scenen oplever du både kendte og rutinerede bands eller solister og artister, der er ganske nye, måske er det deres første store optræden.

Vi værdsætter et tæt og intimt miljø, hvor vi er sammen for at opleve, hvad artisterne vil give os. Og vi nyder omgivelserne! Du kan gå en tur i Hegneskoven, når du trænger til lidt ro, eller bare dase ude i den smukke parkhave.

Kig på programmet og sæt kryds i din kalender, Vi glæder os til at møde dig!